|
BLÅ SPEJDER i Sindal foregår i 6 forskellige aldersgrupper. Vi er rigtigt meget i Spejderskoven i Fjelsted, men ellers holder vi vores møder i Spejderhjørnet på Odinsvej.
I Spejderskoven har vi masser af lejrpladser og bålpladser, vi arbejder med træ og rafter, har løb i skoven, kigger på fuglene og dyrene i skoven og leger og hygger os omkring bålet. I løbet af 2008 bygger vi en stor bålhytte i skoven, med sheltere til overnatning samt et multtoilet. Spejderskoven bliver dermed samlingspunkt for spejderarbejdet i Sindal Gruppe og udgangspunkt for et aktivt og spændende friluftsliv.
Har Du lyst til at prøve at blive spejder hos os, så tjek programmet for netop din aldersgruppe. Du er altid velkommen til at komme og prøve. Vi er mange, men vi har altid plads til flere der vil have det sjovt og spændene som BLÅ SPEJDER i Sindal Gruppe.

|
|
Sidst opdateret ( onsdag 20. august 2008 )
|