Søg en spejdergruppe og bliv blå spejder

KØB SALG BYTTE

Brugte uniformer

Der hænger en del brugte

uniformer i Spejderhjørnet.

Se prisen på uniformen og

afregn med en leder

Hvem er online ?

Vi har 8 gster online
Velkommen arrow Gruppen
Gruppen PDF Udskriv E-mail

Det Danske Spejderkorps, Sindal Gruppe ligger i Sindal, midt i det dejlige Vendsyssel.

Gruppen er oprettet i 1963. Gruppen hører til Vendelbo Division og har p.t. ca. 130 medlemmer. gruppen tilbyder spejderarbejde helt fra 3 år hos vores mikrober, der mødes hver anden søndag i Spejderskoven sammen med forældrene og til seniorspejderne, der mødes til store projekter og hygge, enten i vores hytter eller sammen med de øvrige seniorer i Vendelbo Division.

Vi har vores eget hus, ”SPEJDERHJØRNET” bygget af os selv i 1985, midt i et villakvarter i Sindal By, men med rigtig god adgang til et grønt område og en dejlig stor bålplads lige udenfor. "Spejderhjørnet" er på ca. 240 m2 og indeholder mødelokaler til alle grene.

En del af Sindal Gruppe er afdelingen i Astrup, en aktiv lille landsby ca. 5 km. vest for Sindal. Her er der p.t. mikro-, mini-, og juniorspejdere, der mødes i hytten ”KNASTEN”. også Knasten er bygget af os selv i 2003. Den ligger ved naturlegepladsen og hallen i Astrup, således at spejderne i Astrup har masser af muligheder for at dyrke spejderlivets glæder.

I slutningen af 2006 fik gruppen en 25 års lejeaftale med den "gamle" Sindal Kommune om leje af ca. 10 hektar af kommunens plantage i Fjelsted Bakker, midt mellem Astrup og Sindal. Her har vi nu "råderet" over skoven til spejderaktiviteter, og skoven er allerede taget ibrug af de fleste afdelinger. I 2009 indviede gruppen så en flot bålhytte i skoven. hytten er bygget af frivillige ledere og forældre og er økonomisk støttet af bl.a. Friluftsrådet, Nordjyske Bank og byens øvrige pengeinstitutter. Bålhytten er nu centrum for vores aktiviteter i Spejderskoven og benyttes flittigt af ikke blot spejdere men også af andre på skovtur eller lign.

Vores spejderarbejde i Sindal Gruppe bygger naturligvis på spejderbevægelsens grundlæggende idéer og idealer. Vi forsøger at give børn og unge mennesker en masse oplevelser, sammen med andre, som vi er overbeviste om at de vil kunne bruge senere i deres liv. Vi tager på ”traditionelle” spejderture i skoven, vi tager på sejlads på Uggerby Å, laver tipier i skoven, bager snobrød kulsorte og uspiselige over bål og hygger os ved lejrbålet om aftenen - men vi er heller ikke bange for at arrangere store oplevelser for vores spejdere, f.eks. har gruppen den tradition at der hvert 5 år arrangeres en "Ekspeditionsoplevelse" for gruppens store spejdere, seniorer og ledere.

Men, vi er i Sindal Gruppe ikke bange for at tage nye udfordringer i spejderarbejdet op. Det kan f.eks. være PC og Internet. Vi har bl.a. netop fået indlagt trådløst internet i begge vores mødehytter.
Vi mener det er vigtigt at ”følge med” i hvad børnene og de unge mennesker gerne vil og ikke kun fokusere på at man skal have blå og forfrosne knæ efter en spejdertur, det skal, kort sagt, være rigtigt sjovt og spændende at være spejder.…vi mener selv at vores stabile medlemstal viser at der må være noget rigtigt i det vi laver…

Gruppen har siden 1983 haft en venskabsgruppe i Torquay i det sydvestlige England, 11th Torbay Sea Scout Group. Dem besøger vi ca. hvert fjerde år og her er der opstået mange venskaber der rækker langt ud over spejderarbejdet. 11th Torbay besøger ligeledes os ca. hvert 4 - 5 år og deltager, sammen med os naturligvis, i Vendelbo Divisions Jamborette. Samarbejdet med 11th Torbay giver spejderne en unik mulighed for ikke blot at se spejderarbejde i et andet land, men også se hvordan man egentlig lever i et andet land. Det kan nemlig godt være meget forskelligt fra hvordan vi lever.

Gruppens seniorer og ledere har i 1989, 93 og 97 været på vandreture i Grønland og var i 2001 på to sommerlejre, en flodsejlads på en flod i Uralbjergene i Rusland og en tur i regnskov og jungle på den Malaysiske del af Borneo ! Alt sammen ture med store oplevelser, som deltagerne vil huske i rigtigt mange år. I 2005 var 36 spejdere, seniorer og ledere på 14 dages sommerlejr/vandretur i delstaten Mpumalanga i Sydafrika, en fantastisk tur, hvor der hos mange virkelig blev flyttet nogle grænser da turen var ret fysisk krævende. Turen sluttede bl.a. med et fantastisk besøg i Kruger Nationalpark blandt løver og elefanter. Disse ture finansieres af deltagerne selv igennem masser af frivilligt arbejde, hvorved alle har en reel mulighed for at deltage. Bl.a. igennem den fælles indsats får gruppens ledere et unikt forhold til vores store spejdere og seniorer, et forhold der gør at de ”forlænger” deres spejdertid, i en alder der ellers traditionelt har stort frafald ! Desuden mener vi at det er et sundt princip at ”man skal yde, før man kan nyde” !

I 2010 var 42 af gruppens ledere og seniorer + lidt interesserede forældre, på 14 dage vandre- og kulturlejr til Cuba. Lejren var en kæmpe oplevelse hvor der både var hårde vandreture i junglen, men også salsa og høj cigarføring i Havanna.


Vi håber at Du ved at kigge lidt rundt på denne lille hjemmeside, kunne få lyst til at høre mere om os, evt. som spejder eller måske som en del af vores velfungerende lederteam… for en spejderleder har det, mindst, lige så sjovt som børnene….kontakt os gerne…

Sidst opdateret ( mandag 29. oktober 2012 )
 

Næste arrangement

Ingen aktuelle aktiviteter

Kalender

« < August 2018 > »
M T O T F L S
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
© 2018 Sindal Gruppe - Det Danske Spejderkorps