Vores formål
Det Danske Spejderkorps (DDS) er en børne- og ungdomsorganisation, der bygger på den internationale spejderbevægelses grundideer - at udvikle børn og unge både fysisk, intellektuelt, socialt, åndeligt, kreativt og følelsesmæssigt. Korpset er åbent for alle uanset race, sprog, religion og politisk overbevisning.
Det Danske Spejderkorps' formål er (§3) at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.
(§4) Korpset og de enkelte afdelinger tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at korpsets voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål.
Spejderloven
Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for:
- at finde sin egen tro og have respekt for andres
- at værne om naturen
- at være en god kammer
- at være hensynsfuld og hjælpe andre
- at være til at stole på
- at høre andres meninger og danne sine egne
- at tage medansvar i familie og samfund